“Go West – life is peaceful there!”

I sidste uge var jeg på en fantastisk ferie-tur til Kerala sammen med min højskole-veninde Amalie fra DK. Vi mødtes i Chennai, hvorfra turen gik med det famøse Indian Railways til den indiske sydspids og op langs vestkysten. Turen varede en god uges tid og havde fire stop:

1. stop: Kanyakumari med helligt vand og badeland
Vi tog nattoget fra Chennai mod det sydligste punkt i Indien og ankom tidligt om morgenen til Kanyakumari. Her rejser mange indiske turister hen for at opleve, at tre have mødes: det Indiske Ocean, den Bengalske Bugt og det Arabiske Hav. Der hvor de mødes, siges det, at der er helligt vand, som kan helbrede alskens dårligdomme, hvorfor inderne dypper tæerne her og fylder på flasker til ”home treatments”. Solens måde at stige op fra og falde ned i havet er helt spektakulær her. Vi så de vigtigste seværdigheder: et Gandhi-mindested, et munke-monument som lå placeret ude på en ø, en disney-inspireret kirke samt byens vandland ”Baywatch”! Sidstnævnte besøg i et indisk Lalandia kunne naturligvis retfærdiggøres, fordi vi havde rejst langt og trængte til at blive kølet ned. Badelandet var stramt styret af 20 vagter, der gjorde flittigt brug af fløjtesignal, hvis man havde forvildet sig over i bassinets herre-afdeling eller lå lidt for længe og soppede rundt efter en rutchebane-tur. Det var lidt spøjst og tungt at være i badeland i fuld påklædning, men ikke desto mindre herligt at plaske rundt der et par timer.

2. stop: Vidunderlige, vakre Varkala
Dagen efter tog vi toget videre til ”heaven-on-earth” – Varkala strandparadis. Stranden var med det fineste hvide sand og vandet har nok været tæt på de 30 grader. Fantastisk var det at ligge der under en parasol, læse bøger og bade i sol og saltvand. Når dette blev for varmt slentrede vi rundt på strandpromenaden, fandt en café, som kunne servere friskpresset mangojuice og slog os ned i skyggen fra en kokospalme. En café reklamerede med, at det var hele 221 dage siden, at de sidst havde haft uheld med kokosnødder, der faldt ned i hovedet på turister!
En dag steg aktivitetsniveauet dog drastisk, da vi meldte os til ”cooking class” for at lære at lave Keralansk mad. Vi kunne selv vælge fra menu-kortet og en kok instruerede os derefter dygtigt i at snitte de rette grøntsager, svitse kokosolie og sende kaskader af farvestrålende krydderier i gryderne. Vi lærte at lave fem forskellige superlækre retter, som vi helt klart kommer til at blære os med, når vi kommer hjem. Det var ikke uden vemod, at vi tog videre herfra.

3. stop: Backwaters – 24 timers luksus
Med toget som vores trofaste transportmiddel bumlede vi en tidlig morgen videre mod Alleppey, som er den primære havn for husbåds-ture på det famøse kanal-system Backwaters. Her gik vi på husbåd-shopping, for vi skulle jo klart have den bedste båd til den bedste pris. Vi faldt for husbådenes ultimative Villavillekulla, som havde charmerende indie-prints på vægge og lofter og dækket fyldt med potteplanter og flag. På soltaget var der stole for enhver smag: solseng, chaiselong, hængekøje, gyngestol og hængestol – ikke noget med ”less is more”, nej ”most is more”! Vi lagde fra kaj og svævede ud på kanalerne, hvor palmer med kokos og banan strakte sig langs kysten så langt øjet rakte. Vi sejlede på søer, forbi rismarker og gennem landsbyer og Amalie og jeg sad tronende på soldækket og slugte det hele – hvilket sus! Det er uden sammenligning her, jeg har oplevet den største stilhed og ro i Indien. Kun blev det brudt af lyden af vasketøj, der blev klasket mod flodstenene, børn der legede, musik fra husene og den sagte brummen fra bådens motor – alle ganske behagelige lyde. Maden ombord var et kapitel for sig. Husbåden var vores helt egen og med i købet var også vores egen private kok! Han diskede op med fantastisk traditionel mad til frokost og aftensmad, som vi spiste på det nedre dæk med stort velbehag. Vi gjorde holdt ved en landsby, hvor vi fik mulighed for at gå en tur, mens solen gik ned – super smukt!
Næste dag sejlede vi tilbage til havn i Alleppey og jeg skal ikke lægge skjul på, at vi havde lumske planer om at gemme os som blinde passagerer til den næste sejltur. Men det er ikke så let, når man er de eneste passagerer ombord – vi ville nok blive opdaget!! Det var en super tur, og på Lonely Planets top10-liste over ting, man skal gøre inden man dør – tjek!

4. stop: Fort Cochin - historiske vingesus og kinesiske fiskenet
Vi havde dog endnu et par dage til gode i havnebyen Kochi, som består af fastland, øer og halvøer. Vi sejlede ud til halvøen Fort Cochin, som siden 1500-tallet har været under både portugisisk, hollandsk og britisk herredømme – de imperialistiske europæere slår til igen! Byen er virkelig charmerende og man føler sig fuldstændig hensat til Sydeuropa. Geder vandrer frit rundt i gaderne og væggene er patina-skallede alle vegne. Som de pligtopfyldende turister vi jo er, var vi på tur til det jødiske kvarter, hvor vi så det hollandske museum. Vi så Vasco da Gamas hus og grav, den første kristne kirke i Indien (Sct. Francis Church) og var i teatret en aften for at se traditionel keralansk Kathakali teater.
Vi gik ned på kajen en eftermiddag for at studere den ældgamle fiskertradition, der stadig holdes i hævd ved brugen af kinesiske fiskenet. Konceptet er, at man ved hjælp af en stor raftekonstruktion sænker et stort fiskenet ned i vandet, lader det ligge et par sekunder (indtil fiskene har glemt, at det er et net), og så skynder man sig at trække det op igen. Vi hjalp faktisk til ved en sådan manøvre (ingen fisk, hvilket nok mest af alt skyldes vores armkræfter…), men sjovt var det.
Meeen, den stod ikke på sightseeing hele tiden. Vi gik på indisk skønhedssalon og fik hovedbundsmassage med varm coconut-oil – aah! Derudover fik vi da også lige shoppet i et par butikker eller to og gjorde vores til at holde gang i café-livet, nu hvor det er lavsæson for turister. Det var også her vi fik turens største kulinariske oplevelse på restauranten Dal Roti, hvor den indiske indehaver er nære venner med Ulla Terkelsen – Verden er lille!

Indian Railways’ nattog fragtede os godt tilbage til Chennai, hvor en fantastisk ferie tog sin slutning. Vi takker for rettidige afgange, gode destinationer og relativ ro i sovekupeén (bortset lige fra mester-snorkeren i overkøje 36).